Skotlands førsteminister, Humza Yousaf, har netop meddelt, at Skotland vil indføre et forbud mod XL-bullyhunde, blot få dage efter at nye love om den omdiskuterede hunderace er blevet implementeret i England og Wales. Det skriver GBN.
Yousaf bekræftede tidligere i ugen, at beslutningen om vedrørende Skotland skulle følge trop på England og Wales’ ‘Dangerous Dogs Act’ snart ville blive truffet. Han fortalte også, at en bekymrende stigning i antallet af farlige hunde er blevet registreret i Skotland.
Yousaf forklarede: "I de seneste par uger har vi set en strøm af XL-bullyhunde ankomme til Skotland. Derfor vil vi i næste uge melde yderligere detaljer ud til medlemmerne af det skotske parlament. Vi vil i det store hele kopiere lovgivningen fra England og Wales i Skotland. Selvom vi allerede har et effektivt system med kontrollering af hunde og tager beslutninger baseret på adfærd snarere end race, er det nødvendigt at reagere på den aktuelle situation for at sikre den offentlige sikkerhed. Selvom vi ikke mener, at et forbud er påkrævet, overvejer vi det løbende."
Engelske og walisiske myndigheder indførte forbuddet efter en række angreb, der resulterede i dødsfald og skader. Efter forbuddet forsøgte en hundeelsker at redde op mod 30 hunde ved at transportere dem til Skotland. En handling der nu synes forgæves.
XL-bullies blev officielt tilføjet ‘Dangerous Dogs Act’ den 31. oktober 2023. Ejere af hunderacen i England og Wales fik to måneder til at forberede sig på de nye lovbestemmer, der inkluderer krav om at holde hundene i snor med mundkurv på i det offentlige rum. Salg, avl, at efterlade eller foræring af disse hunde er nu også ulovligt.
Ejerne har indtil den 31. januar til at ansøge om et undtagelsescertifikat og skal samtidig sikre, at hunden er kastreret, chippet og forsikret. Mangel på certifikat vil kræve en aflivning af hunden og kan medføre strafferegistrering og bøde.