Trøffeljagtens firbenede helte: Ruby og Gus snuser sig frem til den værdifulde spise

Af: Amalie L.

|

13/09/2024

Dyr
Genrefoto: Pixabay
Genrefoto: Pixabay
Der bliver sat alle sejl til for at opspore trøflerne.

Lige nu læser andre også

I det sydlige Australien bliver der ikke længere brugt grise til trøffeljagten. I stedet er det hunde som Ruby, en koolie, og Gus, en labrador, der trøffeljagtens helt store stjerner. 

Bag disse firbenede trøffeljægere står politihundeførerne Dean Poletta og Warren Rogers, der har skabt en succesfuld forretning på baggrund af de talentfulde trøffelhunde.

Det skriver det australske medie News.

"Det vokser eksponentielt, og vi har svært ved at følge med," fortæller Dean Poletta om forretningen. 

Der er nu hele 24 trøffelgårde i staten, som stoler på, at trøffelhundene, Ruby og Gus, kan snuse sig frem til de dyrebare trøfler, der gemmer sig ned til 16 cm under jorden.

Grundet succesen er forretningen ved at blive udvidet med flere hundeførere og flere trøffelhunde. Og det er ikke kun bestemte racer, der kan trænes op til at finde trøfler. 

"Vi siger altid, at enhver hund kan være en trøffelhund, det handler om lysten," forklarer Warren Rogers. 

Det er jo egentlig grise, som traditionelt har været trøffeljægerens bedste ven, men grise har desværre en tendens til at spise den værdifulde fangst. Derfor har hundene overtaget scenen, for med en pris på op til $2,50 pr. gram er trøflerne big business, og de firbenede detektiver sørger for, at ingen svamp går tabt.

En ting er i hvert fald sikkert: Ingen trøfler går til spilde, når det er Ruby og Gus, som snuser sig frem til den værdifulde spise.

Anbefalet til dig