Det føles næsten som om, pengene bare fordamper fra statskassen.
Siden ulven vendte tilbage til Danmark i 2012, har udgifterne til det frygtede rovdyr nået svimlende højder. Over 22,5 millioner kroner er røget på overvågning, hegn og kompensation til landmænd. Det fortæller TV midtvest.
Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har sendt en opgørelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, efter Peter Kofod fra Dansk Folkeparti ville vide, hvor meget ulven reelt koster samfundet.
Ifølge Bruus’ svar, der bygger på tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, er det især administration, der sluger kassen. Her er brugt godt 7,3 millioner kroner.
Overvågning af ulveflokke har kostet yderligere 6,25 millioner kroner siden 2012.
Resten af millionerne er blandt andet gået til GPS-mærkning af ulve og specialhegn, der skal holde de sultne dyr væk fra får og lam.
I 2013 var regningen på blot 46.400 kroner, men i 2018 var tallet eksploderet til knap 1,7 millioner kroner – og pilen peger kun opad.
Ifølge notater fra april i år er bestanden nu oppe på cirka 42 ulve – det højeste tal siden ulvens genkomst. Og udgifterne er langt fra slut.
Styrelsen vurderer, at beløbene vil stige yderligere, da der stadig mangler behandling af sager for både 2024 og 2025.
"Vil ministeren oplyse, hvilke samlede udgifter ulvens tilstedeværelse har medført for staten siden 2012, opgjort pr. år, herunder udgifter til erstatning for angreb på husdyr som får og lam, tilskud til opsætning af ulvesikret hegn, overvågning, forskning og administration?" spurgte Peter Kofod i maj.
Selvom 22,5 millioner kroner lyder af meget, svarer det faktisk til mindre end én kilometer motorvej. Alligevel er det penge, der kunne have betalt for 35 lærerstillinger eller 40 SOSU’er i et helt år.
Og mens flere landmænd frygter for deres får, ser ulvens regning ud til kun at vokse.
