Verdens største bæltedyr fanget på kamera i Brasilien

Af: Amalie L.

|

16/05/2024

Dyr
Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
En naturfotograf var så heldig at få et billede af det enorme bæltedyr.

Lige nu læser andre også

I slutningen af marts skete der noget særligt i Serra da Canastra National Park i Minas Gerais i Brasilien. Naturfotograf Alessandro Abdala fangede et billede af verdens største bæltedyr.

Dyret med det specielle udseende kan blive halvanden meter langt og veje over 50 kg.

Det skriver det brasilianske medie BHAZ.

Selvom bæltedyret lever i næsten hele Sydamerika, er det mest almindeligt i Cerrado-området. Dog bliver dyret kun sjældent spottet, da det er meget sky af natur. 

Abdala har arbejdet i næsten 40 år i regionen, og alligevel var dette første gang, han så det kæmpemæssige bæltedyr. 

Ifølge Giant Armadillo Project er bæltedyret sårbart og står på IUCN's røde liste over truede arter. Dyret er truet af manglen på naturlige levesteder, illegal jagt, og derudover bliver det ofte kørt over, når det færdes på vejene.

Mødet mellem fotograf og kæmpebæltedyret i Minas Gerais viser, at der stadig findes fantastiske oplevelser i naturen, og det kan minde os om at passe på vores verden, så fremtidige generationer også kan opleve sådanne magiske øjeblikke.

Anbefalet til dig