16-årig kører ad stisystem: Pludseligt spærrer fire gerningsmænd vejen

Politiet efterlyser fire gerningsmænd. Foto: Shutterstock

Tirsdag fandt et grimt røveri sted på en sti.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi efterlyser fire gerningsmænd, der stod bag et groft røveri tirsdag klokken 14.50. Her blev en 16-årig frarøvet sin knallet.

Den 16-årig mand fra Karlslunde kørte på sin knallert ad en sti vest for Agergårdshaven i sydvestlig retning, da fire store drenge trådte ud på stien foran den 16-årige, så han ikke kunne køre videre, da de spærrede vejen med to damecykler.

Drengene omringede den 16-årige, og skubbede ham af knallerten. Den 16-årige var bange, så han turde ikke gøre modstand. De to største drenge (C og D) kørte væk fra stedet på knallerten, og de to andre kørte fra stedet på damecyklerne i retning mod Karlslunde Station.

De fire gerningsmænd beskrives således: 

A:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 13-14 år, 160-165 cm
  • Kropsbygning: Spinkel
  • Hudfarve: Brun
  • Talte: Dansk
  • Iført: Sort Moncler hue, mørk jakke, maskering i form af sort stof over mund
  • Medbragte: Grå damecykel.

B:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 13-14 år
  • 160-165 cm
  • Kropsbygning: Spinkel
  • Hudfarve: Brun
  • Talte: Dansk
  • Iført: Farvet jakke i lyse farver, hætte trukket op over hovedet. Jakken trukket op foran munden
  • Medbragte: Damecykel.

C:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 15-16 år
  • 170-175 cm
  • Kropsbygning: Kraftig
  • Hudfarve: Brun
  • Hårfarve: Sort
  • Hårlængde: Mellemlangt
  • Yderligere kendetegn: Sort slikhår, der var trukket tilbage på hovedet med voks
  • Talte: Dansk
  • Iført: Iført sort dunjakke
  • Medbragte: Gråfarvet Gucci skulder taske med blå/rød rem.

D:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 15-16 år
  • 170-175 cm
  • Kropsbygning: Kraftig
  • Hudfarve: Brun
  • Talte: Dansk
  • Iført: Iført sort hættetrøje.
Læs også

Bilist drikker øl under kørslen: Slingrer ned ad vejen med 8-årig på bagsædet

En anden knallert udbrændte

Senere på eftermiddagen kl. 16.54 kom en anmeldelse om, at en knallert brændte ved Gersagerparken ved en tunnel, der fører til Hundige Station. Det var dog ikke den knallert, som blev stjålet fra den 16-årige, men en anden stjålet knallert. Politiet formoder at knallertbranden var påsat, og derfor skal branden undersøges nærmere.

Vidner som har set de beskrevne drenge/unge mænd i området før eller efter overfaldet på den 16-årige, eller som i øvrigt kan komme med oplysninger i sagen, skal kontakte politiet. Hvis man har set personer omkring den brændende knallert og kan komme med oplysninger i sagen, er politiet også meget interesseret i at høre fra vidner i den sag. Ring til politiet på tlf. 114.

Læs også

Lille hund sultet ihjel: Hunde, katte og heste groft vanrøgtet i hoarderhjem