28-årige Mehrdad efterlyses: Har været savnet i et døgn

13/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Ved du, hvor Mehrdad befinder sig? Foto: Østjyllands Politi
Politiet efterlyser 28-årige Mehrdad Fathi, der har været savnet i henved et døgn.

Mest læste i dag

Fredag eftermiddag efterlyser Østjyllands Politi efter Mehrdad Fathi, som er forsvundet. 

Han har efterhånden været væk i et lille døgn. Mehrdad blev sidst set torsdag sidst på eftermiddagen. Nærmere bestemt omkring klokken 17 torsdag eftermiddag ved Reginehøj i Aarhus.

Det er Østjyllands Politi, der efterlyser den 28-årige på bl.a. Twitter. De fortæller dog ikke noget om, hvorfor han er forsvundet. 

Politikredsen har dog medsendt både et foto og signalement af Mehrdad, sådan han kan genkendes, hvis man støder ind i ham på gaden. 

Han beskrives som:

  • Mand
  • 175 cm
  • Brun i huden
  • Sort skulderlangt hår i hestehale
  • Spinkel af bygning 
  • Iført: Sort jakke, sorte bukser og sorte sko. 

Foto: Østjyllands Politi

Har du set Mehrdad eller ved, hvor han opholder sig? Så tag straks kontakt til politiet. Betjentene fra Østjyllands Politi sidder klar til at besvare dig opkald netop nu. Du fanger dem på telelfon 114. 

Anbefalet til dig