Østjyllands Politi efterlyser to gerningsmænd, der tirsdag aften bankede på. De gjorde dog ikke, som man oftest gør og banker på hoveddøren. Istedet bankede de på sovevæelsesvinduet, inden de lyste ind ad ruden med lommelygter.
Et par beboere på Engskovbakken i Skødstrup blev tirsdag aften kl. 22.10 vækket ved, at nogen bankede på deres soveværelsesvindue og efterfølgende lyste ind i huset med en lommelygte. Da mændene opdagede, at der var nogen hjemme, løb de fra stedet.
Derefter tog de to mulige indbrrudstyve flugten i en stor sølvgrå bil.
De to beboere mener, at gerningsmændene muligvis kørte fra stedet i en sølvgrå Audi Q3, men den præcise farve, mærke eller model på bilen er de altså ikke helt sikre på.
Politiet har udsendt følgende beskrivelse af de to mænd, der forhåbentligt kan føre til, at deres identiteter bliver klarlagt.
A:
Ca. 35-40 år
Ca. 180-185 cm høj, spinkel
Iført mørkeblå dynejakke og grålig kasket
B:
Ikke etnisk dansk af udseende, mørk hud
Ca. 25-28 år
Ca. 175-180 cm høj
Iført mørkeblå jakke og mørk hue
Østjyllands Politi vil meget gerne tale med de to rudebankere, så de kan få afklaret, hvad der er op og ned på deres besøg i Skødstrup.
Ved du noget? Så hører Østjyllands Politi gerne fra dig. Hold dig ikke tilbage fra at ringe til betjentene, der sidder klar på telefon 114.