Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde 91-årige Børge fra Øster Assels, som gik fra sit hjem i går morges og ikke er vendt hjem. Det oplyser politiet, der har en særlig opfordring til lokale borgere, som politet beder om en ekstra hjælpende hånd fra. Derudover beder politiet alle borgere om at holde øje med den 91-årige, som de udsendt et signalement af.
Børge beskrives som:
- 170-175 cm. høj
- Almindelig af bygning og med kort, gråt hår.
- Iført grågrøn jakke og kasket med teksten ”Mollerup Mølle”
Derudover understreget Midt- og Vestjyllands Politi, at Børge er godt gående og går ofte lange ture i området. Politiet formoder på den baggrund, at Børge befinder sig på Mors. Men han kan også være i Thisted-området, hvor han tidligere har taget bussen til.
Har en særlig bøn
Børge var iført en grågrøn jakke og en kasket med teksten ”Mollerup Mølle”, da han i går kl. 8.30 forlod sit hjem i Øster Assels. Netop hans påklædning må de lokale gerne holde øje med, indskærper Midt- og Vestjyllands Politi.
”Vi vil gerne bede borgere på Mors og i den nordvestlige del af politikredsen om at holde udkig efter Børge, særligt langs veje og i grøfter, og tjekke udhuse, garager, skure, stalde, værksteder og lignende steder, hvor han kan have søgt ly for natten,” siger vagtchef Henrik Nielsen.
Midt- og Vestjyllands Politi gennemførte i går en eftersøgningsindsats med bl.a. politihunde og helikopter, desværre uden resultatet. Politiet har genoptaget eftersøgningen i dag.
Ring til politiet på tlf. 114, hvis du ser Børge eller har oplysninger om, hvor han kan befinde sig.