Østjyllands Politi leder fortsat efter den 32-årige Iuliaa Tytarchuk fra Randers, som sent fredag aften blev meldt savnet. Kvinden gik fra sit hjem omkring kl. 18, og da hun ikke vendte tilbage, blev hun meldt savnet af sin mand.
Siden har hun været efterlyst med uden held.
Politiet har i løbet af weekenden foretaget en intens eftersøgning efter den 32-årige med hunde, helikoptere og både, men det er endnu ikke lykkedes at finde hende. De har dog fundet et spor, som har fokuserer efterforskningen i en særlig retning.
Gjorde særlig opdagelse
Fredag fandt en borger den 32-åriges taske med nogle personlige ejendele, som lå ved Gudenåen tæt på Randers Naturcenter.
Østjyllands Politi har derfor særligt fokus på dette område, men søger stadig bredt efter kvinden. Derfor ønsker politiet også fortsat, at borgerne holder deres øjne på stilke og bider mærke i det, hvis man ser Iuliaa.
Derfor har Østjyllands Politi også genudsendt signalmentet af den 32-årige. Hun beskrives som:
- 32 år
- 165 cm høj
- Iført sorte bukser og sort jakke
Eftersøgningen af kvinden fortsætter, og Østjyllands Politi hører stadig gerne fra vidner, som har set Iuliaa Tytarchuk siden fredag aften. Oplysninger kan gives via tlf. 114.