Kraftig mand stjæler pengekasse fra rideklub: Genkender du ham?

Efterlysninger
Her ses gerningsmanden i færd med indbruddet. Foto: Shutterstock
En kraftig bygget mand brød ind i en rideklub og stak af klubkassen.

Lige nu læser andre også

Natten til tirsdag den 22. oktober brød en mand ind hos Lindegårdens Rideklub på Gødvad Kirkevej ved Silkeborg. Omkring klokken 04.00 brød gerningsmanden et vindue op til rideklubbens kontor. Her tog han en pengekasse med kontanter.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, som har valgt at udsende både overvågningsbilleder og signalement af gerningsmanden. Politiet fortæller, at de håber på at få offentlighedens hjælp til at identificere manden.

Gerningsmanden beskrives således af politiet: 

  • 35-45 år
  • 175-185 cm.
  • Kraftigt bygget
  • Kort, sort hår 
  • Sort cirkelskæg
  • Kom kørende i ukendt køretøj

Hvis nogen genkender manden eller har andre oplysninger i sagen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114. Betjentene sidder klar til at tage imod opkald. 

Anbefalet til dig