I døgnrapporten onsdag advarer politiet i Nordsjælland efter flere tilfælde af svindel har ramt politikredsen de seneste dage. Det strækker sig fra fupopkald fra banken til at en fremmed dukker op ved døren og banker på. De forskellige tilfælde får nu Nordsjællands Politi til at sende en advarsel til alle danskere, der - ifølge politiet - bør vare varsomme i disse dage.
Klokken 13.49 tirsadg anmeldte en 91-årig kvinde fra Jægerspris, at hun netop var blevet ringet op af en mand, der præsenterede dig som Magnus fra anmelderens bank. Denne ”Magnus” oplyste kvinden, at netbanken ville være lukket frem til klokken 15, og at han derfor skulle bruge kvindens bankoplysninger.
Den måtte han dog længere ud på landet med. Den 91-årige kvinde fattede nemlig mistanke om, at der muligvis var tale om svindel, hvorfor hun lagde på og dernæst kontaktede politiet.
Blot et par timer siden var den gal igen, oplyser politiet. Her blev de kontaktet af et ældre ægtepar, der havde fået besøg på deres hjemadresse.
Spinkel men udspekuleret
Det var et ældre ægtepar fra Frederikssund, der klokken 15.10 anmeldte, at de nogle timer forinden havde været udsat for et forsøg på bedrageri. En ukendt person havde ringet og præsenteret sig som værende ansat i ægteparrets bank, og i den forbindelse havde den ukendte person sagt, at han ville komme forbi og udskifte parrets kreditkort på grund af coronasmitten.
Parret blev mistænksomme, og den mandlige halvdel af det pågældende ægtepar kørte derfor ind til den lokale bankfilial for at høre, om det kunne have sin rigtighed, hvilket banken afkræftede. Imens manden var i banken, og konen stadig var hjemme, var en fremmed mand dukket op på parrets adresse, men konen havde afvist den fremmede ved døren, der altså måtte forlade stedet med uforrettet sag.
Den fremmede mand, der dukkede op på adressen, beskrives som:
- Mand
- Dansk af udseende
- 30-35 år
- 180-185 cm
- Spinkel af bygning
- Hvid i huden, med brunt, kort hår.
- Talte dansk.
Siger signalementet dig noget? Så kontakt straks Nordsjællands Politi på telefon 114.