Fyns Politi er kommet i besiddelse af noget sølvtøj, som de efterlyser ejerne til. Sølvtøjet har nogle specielle indgraveringer og politiet håber, at nogle borgere måske kan genkende det. I så fald vil Fyns Politi meget gerne tale med dem og levere sølvtøjet tilbage.
"Sølvtøjet er fundet under nogle omstændigheder der gør, at vi tænker, at det kan stamme fra et eller flere indbrud. Men ud over det vil vi helst ikke fortæller for meget omkring, hvordan vi har fundet det, da vi så risikerer at ødelægge en potentiel efterforskning," siger leder af Fyns Politis Indbrudsgruppe Finn Allan Wegner Petersen.
Der er tale om både små skeer, spiseskeer og et par større skeer til, der kan bruges til servering.
Kan du eller måske din mormor genkende sølvtøjet, så kontakt politiet på 114 eller skriv til fyn-indbrudsgruppen@politi.dk