Politiet efterlyser fedladen roetyv

18/12/2019

Christian Granhøj Skouboe

En motorsav og nogle roer forsvandt i weekenden fra en ejendom nær Præstø. Foto: Pixabay
En 45-50 årig mand og hans lukusbil efterlyses i forbindelse med tyveri af roer.

Mest læste i dag

En eller flere ukendte gerningsmænd har lavet indbrud på en ejendom på Nøstvedvej i Faksinge, der ligger nær Præstø. Der blev stjålet en motorsav af ukendt mærke og nogle roer ved indbruddet. Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i dagens døgnrapport, hvor de også har udsendt et signalement af en mand, som blev set i en bil på stedet tirsdag eftermiddag. 

Indbruddet fandt sted i tidsrummet fra søndag klokken 15.00 til tirsdag klokken 15.55.

Manden beskrives som: 

  • En mand
  • 45-50 år.
  • 170-175 cm høj og østeuropæisk af udseende.
  • Han var fedladen, mørk i huden og havde sort, mellemlangt hår.
  • Bilen var en gråblå Mercedes Benz E 2013 med registreringsnummer AB 99201 (som imidlertid er afmeldt).

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger om den pågældende – ring gerne til vores servicecenter på tlf. 1-1-4.
 


 

 

 

Anbefalet til dig