Politiet vil meget gerne tale med Mohamad - men han vil ikke tale med dem

25/11/2019

Christian Granhøj Skouboe

Mohamad Marwan Shikhani vil ikke tale med politiet. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Ordensmagten vil gerne have en snak med 24-årige Mohamad Marwan Shikhani, som er mistænkt for at have besiddet et skarpladt skydevåben.

Mest læste i dag

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde den 24-årige Mohamad Marwan Shikhani fra Greve, som mistænkt i en sag om besiddelse af et skydevåben. Han har været efterlyst af politiet i 2 måneder, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham.

Mohamad Marwan Shikhani er vidende om, at politiet ønsker at tale med ham, men han har tilkendegivet, at han ikke ønsker at melde sig.

Politiet offentliggør derfor nu et billede af ham i håbet om, at borgerne kan hjælpe politiet med oplysninger, som kan at finde frem til manden. Han menes at færdes dagligt i Hundige-området i Greve.

Mohamad Marwan Shikhani beskrives som:

  • Mand, 24 år
  • 181 cm høj
  • Kraftig af bygning
  • Brune øjne.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet vurderer ikke Mohamad Marwan Shikhani som værende farlig. Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger om, hvor Mohamad Marwan Shikhani befinder sig.

Anbefalet til dig