Sort hund løber alene rundt: Ved du, hvor den hører til?

Efterlysninger
Kender du denne hund? Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
Politiet efterlyser ejeren af en sort og ung hund, der blev fundet på fri fod.

Lige nu læser andre også

"Hvem kender mig?" 

Det spørgsmål stiller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi onsdag. Årsagen er, at selvom påsken står for døren, så har en sort hund har fået forvildet sig hjemmefra. Hunden har været på fri fod i noget tid, men nu efterlyser politiet ejeren. 

Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en efterlysning, som politikredsen har offentliggjort onsdag. 

"Den 17. marts 2021 løb en sort, ung hund rundt på Størlingevej lidt uden for Næstved og blev samlet op af en forbipasserende."

Ikke øremærket

Indtil nu er det ikke lykkedes politiet at finde frem til ejeren, derfor efterlyses hundens familie nu offentligt. Det skyldes, at de ikke har haft mange spor at gå efter.

"Hunden er ikke chippet eller øremærket, og den havde heller hundetegn," fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

De oplyser desuden, at der er formentlig tale om en blandingshund, måske med labrador og/eller grand danois i blodet.

Politiet håber, at efterlysningen og billedet vil føre til, at nogen der kender hunden tager kontakt til dem. 

"Ring inden otte dage til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4, hvis du kender hunden eller ved, hvor den hører til," opfordrer Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

 

 

Anbefalet til dig