Netop nu efterlyser Fyn Politi den kun 18-årige Valton Vragolli, som er mistænkt i en sag vedrørende grov vold og ulovlig tvang, begået i Rudkøbing på Langeland den 29. december sidste år. Det skriver politikredsen i en efterlysning, som de har offentliggjort.
Sagens offer blev udsat for grov vold under anvendelse af blandt andet en totenschläger og strømpistol. To personer blev ved et grundlovsforhør i sidste uge varetægtsfængslet i sagen, hvor den 18-årige nu efterlyses.
Valton Vragolli beskrives som værende:
- Ca. 170-175 cm høj
- spinkel af bygning samt brune øjne.
Valton Vragolli. Foto: Fyns Politi
Valton Vragolli vurderes ikke at være farlig for offentligheden. Såfremt man har oplysninger til sagen, bedes man rette henvendelse til Fyns Politi på tlf. 114