”Uh, det var dejligt”: Mand lokker kvinde til at trykke på penispumpe

Efterlysninger
Det var formentlig en penispumpe ala den her, som kvinden blev narret til at trykke på. Foto: Shutterstock
Onsdag aften var en kvinde udsat for en ubehagelig oplevelse.

Lige nu læser andre også

I dagens døgnrapport efterlyser Østjyllands Politi en glatbarberet og skaldet mand, der gjorde en kvinde udtryg onsdag aften. 

En 28-årig kvinde blev onsdag kl. 21.00 udsat for en ubehagelig oplevelse på Vibyvej i Åbyhøj. Kvinden forklarede, at hun kom gående på Vibyvej ved Åby Skole, da en grå varebil trillede op på siden af hende, og en mand stak en blå pumpe ud af vinduet, som han bad hende trykke på.

Kvinden blev forvirret, men trykkede på pumpen, hvorefter manden i bilen udbrød: ”Uh, det var dejligt”. 

Nu opdagede kvinden, at pumpen var tilkoblet mandens penis, og at det altså var en penispumpe, hun havde trykket på. Manden kørte herefter fra stedet. 

Han beskrives som: 

• Dansk af udseende
• Ca. 185-190 cm høj
• Ca. 50 år
• Skaldet og glatbarberet 
• Talte dansk
• Iført orange dynejakke

Anbefalet til dig