Stor SoMe-app lukker ned: Millioner af brugere påvirkes

Elektronik
En af disse lukker - Foto: Shutterstock
Den sociale chattjeneste Kik messenger lukker ned, selvom tjeneste har millioner af brugere overalt i verdenen.

Lige nu læser andre også

Den overraskende besked om at lukke den populære chattjeneste kom direkte fra Kiks Interactives CEO Ted Livingstone, der i et indlæg på Medium.com forklarer om bevæggrundene for at lukke en populær tjeneste ned, der har millioner af brugere. 

Den vigtigste grund er ifølge Ted Livingstone, at Kik vil koncentrere sig om den cryptocurrency, Kin, som de gennem en hæjt profileret ICO fik lanceret i 2018. Her fik de samlet omkring 100 millioner $. 

Lukningen af Kik vil ud over at påvirke de mange millioner brugere også betyde noget for virksomhedens ansatte, der reducerer medarbejderstaben med 80 personer. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen endelig dato på, hvornår tjenesten bliver lukket ned. Kik messenger blev lanceret i 2010 og det blev hurtigt en populær tjeneste. Særligt på grund af den anonymitet, man kunne opretholde i tjenesten, hvor du som bruger har mulighed for at registrere og bruge tjenesten uden at opgive et telefonnummer eller andre legitimationsoplysninger.

Appen har vist sig at være temmelig kontroversiel. En BBC News-undersøgelse fra 2018 antydede, at appen havde været brugt i 1.100 britiske sager om seksuelt misbrug af børn. Kik svar var, at de "konstant vurderede og forbedrede sikkerhedsforanstaltninger på appen."

Efter lukningen af Kik, skrumper virksomheden til 19 ansatte, der dermed skærer sine omkostninger med 85%, fortæller Ted Livingstone i sit indlæg på Medium, hvor han også beklager overfor sine ansatte, at virksomheden er nødsaget til at gå i den retning. 

Anbefalet til dig