Braste iværksætterdrømmen? Sådan lukker du dit ApS

Af: Kasper

|

24/01/2020

Det gør ondt at lægge låg på iværksætterdrømmen og lukke sin virksomhed. Det gode er, at du lærer af dine fejl. Herunder får du indsigt i, hvordan du lukker dit ApS.

Lige nu læser andre også

Sponsoreret indhold

Der er flere måder, hvorpå du kan lukke dit selskab. Ofte kan det betale sig at kontakte en advokat, når du skal lukke din virksomhed. Klar det hele online via NemAdvokat.dk. Herunder følger en oversigt over, hvordan du praktisk skal forholde dig, hvis du dit selskab skal lukkes.

Hvordan lukker jeg min virksomhed?

Du kan lukke din virksomhed på flere måder, og dine valgmuligheder afhænger af, om din virksomhed er solvent eller insolvent.

Solvent: Betegnelsen ‘solvent’ anvendes om virksomheder, der er i stand til at opfylde de forpligtelser, der løbende er. Den kan lukkes ved frivillig likvidation eller via opløsning ved betalingserklæring.

Insolvent: Når en virksomhed er insolvent, betyder det, at den (i modsætning til solvent) ikke er i stand til at opfylde dens løbende forpligtelser. Er den ikke i stand til det, kan den lukkes via tvangsopløsning eller konkurs.

I de fleste tilfælde er den store forskel, om virksomheden lukkes frivilligt eller under tvang ved eksempelvis en konkurs.

Sådan lukker du et solvent selskab

Betalingserklæring: Når du skal lukke et solvent selskab, kan du gøre det ved at opløse virksomheden gennem en betalingserklæring. Vælger du denne fremgangsmåde til lukning af dit selskab, skal du som kapitalejer erklære, at al gæld er betalt, når selskabet opløses.

Hvis det alligevel viser sig, at der er gæld i selskabet, vil ejeren hæfte personligt og ubegrænset. Præcis, som hvis der var tale om en personligt ejet virksomhed. Du skal derfor have et godt overblik over de forpligtelser, selskabet har, hvis du vælger denne løsning. Vær sikker på, at der ikke er ubetalt gæld eller øvrige forpligtelser.

Frivillig likvidation: Frivillig likvidation, som er den anden mulighed ved opløsning af et solvent selskab, er betegnelsen for en lukning, hvor værdien af de aktiver, der er i selskabet, overstiger gælden. Beslutningen om frivillig likvidation skal vedtages af ejerkredsen i en generalforsamling, og ejerne skal efterfølgende udpege en likvidator.

Dette vil typisk være en advokat. Han eller hun skal efterfølgende sørge for at værdien af selskabets aktiver, afsættes og fordeles til kreditorer. Kreditorerne har tre måneder til at anmelde de eventuelle krav, de har, hvorefter likvidatoren kan anmode om endelig likvidation. Denne proces vil typisk tage omkring seks måneder.

Sådan lukker du et insolvent selskab

Konkurserklæring: Når en virksomhed ikke kan lukkes solvent, vil det medføre, at virksomheden skal erklæres konkurs eller tvangsopløses.

Hvis selskabet er insolvent, har det ikke mulighed for at varetage sine forpligtelser, og dermed er det nødt til at blive erklæret konkurs. Når et selskab erklæres konkurs, er det typisk for at inddrage værdierne i selskabet og fordele dem mellem kreditorerne.

Tvangsopløsning: Her er tale om, at dit selskab bliver tvunget til at blive afviklet. Det kan eksempelvis være, hvis ikke selskabet har overholdt de krav, der er i selskabslovgivningen. Når et selskab kommer under tvangsopløsning, er det på baggrund af en beslutning truffet af Erhvervsstyrelsen.

Anbefalet til dig