Fik millioninvestering i 'Løvens Hule': Er nu konkurs

03/09/2022

Nicolai Busekist

Foto: Per Arnesen / DR
De forlod 'Løvens Hule' med en investering i millionklassen, men det var ikke nok til at holde liv i virksomheden.

Mest læste i dag

Når man stifter en virksomhed, løber man en risiko. Det samme gør sig gældende for de investorer, der vælger at skyde penge i virksomheden.

Det har Jacob Risgaard og Jan Lehrmann nu lært på den hårde måde.

I 2019 investerede de nemlig et millionbeløb i den danske virksomhed Maistic Bio Group i forbindelse med deres deltagelse i DR-programmet 'Løvens Hule'.

Her blev løverne præsenteret for en virksomhed, hvis vision var at sælge plastfrie hverdagsprodukter. Tilsyneladende var det noget, som Jacob Risgaard og Jan Lehrmann troede på, for de valgte begge at investere i virksomheden.

Tilsammen lavede de to løver en investering på 1,9 millioner kroner, der skulle bruges til at skabe vækst i Maistic Bio Group.

I forbindelse med præsentationen i 'Løvens Hule', blev det gjort klart, at der var store planer for virksomheden. Der var nemlig mål om at udvide til flere forhandler – og ikke blot i Danmark, men også i udlandet.

Nu har det dog vist sig, at det ikke er gået helt efter planen. Af Statstidende fremgår det nemlig, at Maistic Bio Group er under konkursbegæring. Det skriver Ekstra Bladet.

Der var ellers penge nok at lege med for de to ejere. Ikke nok med, at de fik en samlet investering på 1,9 millioner kroner fra Jacob Risgaard og Jan Lehrmann, så formåede de nemlig også at sikre sig et lån på 3 millioner kroner fra Vækstfonden.

Af CVR-registeret fremgår det, at Jacob Risgaard og Jan Lehrmann fratrådte selskabets bestyrelse i juli 2020. De har dog fortsat deres ejerandele af selskabet, der nu er under konkurs.

Til SN.dk fortæller stifter og direktør Brian Bouet Smith dog, at man ikke har opgivet at drive selskabet videre. Derimod ser han 'gode muligheder for at komme videre i en anden konstellation'.

Anbefalet til dig