Odense-iværksætter vil sætte fokus på seksuel sundhed

Erhverv
Hans Eibe Sørensen vil sætte fokus på danskernes seksuelle sundhed. Hans har allerede fået den første investering i virksomheden, men er på udkig efter endnu en investor.
Odense har fået en ny biotekvirksomhed, Test Dig Selv ApS, der giver sikre og anonyme svar på din sundhed med DNA-baserede hjemmetests. Konceptet er at man shopper og får svar på sin smartphone hjemme fra sofaen. De første produkter på hjemmesiden er hjemmetests for klamydia og gonoré.

Lige nu læser andre også

Test Dig Selv er stiftet af den erfarne Odense-iværksætter Hans Eibe Sørensen, der tidligere har været involveret i biotek-startups i byen. Hans er tidligere lektor i forretningsudvikling og fokuserer nu på biotek igen, men oprindeligt er han opvokset i en familie, hvor faren var selvstændig vognmand. ”Det giver en god fundering både at kunne bruge hænderne og hovedet. Det forener analyse med handling, og det skaber gode iværksætterresultater,” siger Hans. 

Ideen til Test Dig Selv fik Hans efter forskellige oplevelser i sundhedssystemet, hvor hans erfaring fra tidligere biotekaktiviteter gjorde det klart for ham, at der kunne gøres en forskel. ”Vi har en fin og dyr sundhedssektor herhjemme, men der er stadig mange områder, hvor kundens behov og ønsker er meget undervurderet,” fortæller Hans Eibe Sørensen.

Når folk bliver interviewet til aviser om kønssygdomme kommer det ofte til udtryk, at de unge beskytter sig mod at få børn og har fokus på p-piller eller fortrydelsespiller. Samtidig er kvinderne også hyppigere brugere at rutinetests hos lægen, hvor mændene populært sagt skal tisse glaskår før de går til lægen.

Visse kønssygdomme kan være vanskelige at identificere for den enkelte, da 70% af kvinder og 50% af mænd, der er smittet med klamydia ikke har nogen symptomer. Test Dig Selv ApS, eller blot TDS, vil derfor flytte fokus og dialogen fra at vente på symptomer til partnerskiftet, hvor smitten reelt kan opstå.

”Folk er jo i almindelighed klar over, at man skal passe på kønssygdomme, men det er vores opfattelse, at den manglende frie dialog om den seksuelle sundhed, gør at mange ikke når dialogen fordi den er pinlig eller akavet og derfor bliver smittet, man bør derfor altid blive testet før man skifter partner, også selvom man ikke har nogen symptomer,” fortæller Hans Eibe Sørensen. 

TDS vil sætte kundens diskretion og gode oplevelse i højsædet i et område, hvor mange normalt oplever bøvl i en travl hverdag. ”Vi hører alt lige fra irritation over lange telefonkøer og pinlige situationer på arbejdet, når man lige skal ’en tur i byen’ midt på dagen, til personlige udfordringer med at blive berørt intime steder eller blot frygten for at blive udstillet som inficeret med en bakterie,” slutter Hans Eibe Sørensen af. 

Ifølge stifteren af TDS er udfordringen i samfundet, at vi ikke taler om seksuel sundhed på trods af, at sex er en helt normal og sund aktivitet. TDS skal derfor være ambassadør for en bevægelse, der sætter fokus på seksuel fitness i stedet for sygdom og skam.

Læs mere om testdigselv.nu på deres hjemmeside.

 

Anbefalet til dig