Pfizer sagsøges af Moderna

26/08/2022

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Moderna Inc sagsøger både Pfizer og deres tyske partner, BioNTech, for teknologi bag deres coronavaccine.

Mest læste i dag

Pfizer og BioNTech, som i fællesskab har udarbejdet den coronavirus, der er blevet brugt i store dele af verden, bliver sagsøgt af Moderna Inc.

Sådan lyder det fra flere udenlandske medier – blandt andet Sky News.

Der er tale om et søgsmål for et endnu ukendt beløb, som Moderna Inc kræver at få i erstatning.

Grunden til, at de har besluttet at sagsøge både Pfizer og BioNTech er, at de hævder, at de har kopieret en teknologi, som var blevet udviklet af Moderna flere år, inden coronapandemien tog verden med storm.

Helt konkret er der tale om en teknologi, der er blevet udviklet for mange år siden, og som Moderna har haft patent på fra 2010 til 2016.

"Vi anlægger disse retssager for at beskytte den innovative mRNA-teknologiplatform, som vi var banebrydende for, investerede milliarder af dollar i at skabe og patenterede i løbet af et årti forud for covid-19-pandemien," lyder det fra Stéphane Bancel, der er administrerende direktør i Moderna Inc.

Det var denne teknologi, der spillede en stor rolle i, at vaccinen fra Pfizer og BioNTech kunne blive udviklet og hurtigt på kort tid.

Det er meget normalt, at det tager mange år at udvikle en vaccine og fuldføre de test, der normal skal være udført, før en vaccine kan blive godkendt. På grund af denne mRNA-teknologi, var det dog ikke nødvendigt, og derfor kunne vaccinerne hurtigt sendes ud.

Der er kommet mange vacciner mod coronavirus på markedet, men det var Moderna Inc samt Pfizer/BioNTech, der var de to første, der fik udviklet og sendt en vaccine på markedet.

Pfizer og BioNTech står allerede over for flere retssager fra andre virksomheder, der siger, at partnerskabets vaccine krænker deres patenter, men begge har udtalt, at de vil forsvare deres patenter kraftigt.

Anbefalet til dig