365discount ikke i tvivl: Dette booster salget hos kunderne

Af: Mie M.B

|

17/03/2025

forbrug
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Tidligere kampagner har bekræftet tendensen for discountkæden

Lige nu læser andre også

Coops discountkæde 365discount har testet effekten af lavere priser på frugt og grønt ved at tilbyde 20 procent rabat på produkterne. Kampagnen, som blev gennemført i den seneste uge, har til formål at vise, hvordan prissænkning på sunde fødevarer kan fremme sundere madvaner blandt danskerne. Tidligere har det vist sig, at lavere priser på frugt og grønt har haft en markant effekt på salget. I 2024 steg salget af frugt med 43 procent og grøntsager med 37 procent, mens væksten i år har været mere beskeden med henholdsvis 24 og 25 procent. Det skriver Avisen Danmark.

Men salget af de sundere varer har især været populært i landdistrikterne, hvor steder som Hvide Sande og Nordfyn har set vækstrater på op til 77 og 63 procent. I større byer som København, Aarhus og Odense har væksten været mere begrænset, hvilket viser, at prisreduktionerne har en større effekt i provinsen, hvor kunderne køber mindre frugt og grønt til daglig.

365discount-direktør Michael Tilsted mener, at nedsatte priser giver forbrugerne et incitament til at vælge sundere produkter, og han understreger, at hans kæde ønsker at gøre det lettere for kunderne at vælge sundere mad. Samtidig kritiserer han regeringens holdning til at sænke momsen på frugt og grønt, da han mener, at de politiske analyser undervurderer den sundhedsmæssige effekt.

Skatteminister Rasmus Stoklund har dog advarsel om de økonomiske konsekvenser af en momsreduktion på frugt og grønt, der vil koste statskassen to milliarder kroner. Han peger også på, at en lavere moms ikke nødvendigvis vil føre til sundere valg, og at det ville være mere effektivt at lægge afgifter på usunde varer i stedet.

Anbefalet til dig