Første gang begrebet ‘Black Friday’ blev associeret med shopping var tilbage i 1950'erne hvor politiet oplevede så store menneskemasser ved butikkerne, at det blev kaldt ‘sort af mennesker’. Begrebet er gennem årene forsøgt at blive skiftet ud og ændret til ‘Big Friday’ pga. negative associationer, men er til sidst endt på det oprindelige term ‘Black’. I år falder Black Friday d.24. november.
Trenden startede med kun at vare én dag, hvor folk ville ligge i kø foran butikkerne for at være sikker på at få fat i de attraktive tilbud. Begrebet har sidenhen udvidet sig og er for mange butikker blevet spredt ud over hele måneden, også kaldet ‘Black Month’.
Som forbruger kan det derfor være svært at navigere i hvad man skal være opmærksom på, hvad man skal holde øje med, om man kan stole på at tilbuddene nu også er så gode, som de kan være og hvad man reelt set har brug for. Det udenlandske medie Wired kommer med en række bud på, hvad man som forbruger skal holde sig for øje, når man står midt i forbrugsfestens øje.
Shop online
Før i tiden var det kun hvis man troppede fysisk op i butikkerne at man kunne få fat på de særlige tilbud, men langt de fleste butikker lægger deres Black Friday tilbud online.
Lav en liste
For at holde tungen lige i munden midt i alle de springende annoncer og store tilbudsskilte er det godt at have en liste at holde sig til. Et godt tilbud kan være attraktivt, men hvis det ikke er noget, du reelt set har brug for eller ved er et gaveønske, så lad være.
Hold øje med gentagne tilbud
Mange butikker vælger at køre en fast rabat for enten hele butikken eller et udvalg af varer, og det er med stor sandsynlighed noget de gør hvert år eller har tænkt sig at køre igen op til jul. Overvej derfor om det er der, du skal lægge dine penge og tid.
Altid lav pristjek
Selvom en butik stolt proklamerer at de har tilbud og aldrig før nedsatte priser på et produkt, så lav et pristjek for at være sikker på at andre virksomheder ikke har fast lav pris på selv samme produkt.
Husk Cyber Monday
Missede du fredag d.24. November så fortvivl ej. De fleste butikker strækker deres tilbud over hele weekenden til om mandagen, også kendt som Cyber Monday. Cyber Monday har primært fokus på elektronisk udstyr såsom bærbare og hovedtelefoner, men langt de fleste butikker vil lade deres gode tilbud strække sig til denne dag også.