Når benzinpriserne begynder at kravle opad, mærkes det direkte i budgettet. Og lige nu lurer en potentiel energikrise, efter at konflikten mellem Israel og Iran har sendt oliepriserne i vejret. I løbet af få timer steg prisen med otte procent – et hop, som kun sjældent ses. Det fortæller B.T.
Olieanalytiker Jens Nærvig fra Danske Bank vurderer situationen som alvorlig, men maner til besindighed. Fredagens markante stigning kom fra et lavt udgangspunkt, hvor en tønde olie lå på omkring 73 dollar – cirka 511 kroner. Mandag rundede den 75 dollar, svarende til cirka 525 kroner.
Ifølge Jens Nærvig skyldes den beskedne yderligere stigning, at Israel kun ramte dele af Irans interne energiinfrastruktur og ikke områder, der leverer til det globale marked. Dermed er verdens olieforsyning foreløbigt ikke truet i stor stil.
Men ét særligt scenarie kan ændre alt: hvis Hormuzstrædet spærres. Det smalle farvand ved Iran transporterer en enorm andel af verdens olie, ikke mindst fra Saudi-Arabien. Hvis det lukkes, advarer Nærvig, kan det udløse en ny energikrise, dog formentlig mindre voldsom end den i 2022, hvor olieprisen toppede med 130 dollar per tønde.
Danskere vil hurtigt mærke konsekvenserne. Benzin og diesel stiger først, og derefter kan højere energipriser presse både gasmarkedet og renteniveauet.
Fremtiden afhænger ifølge Nærvig af to ting: udviklingen i Mellemøsten og hvordan den igangværende toldkrig skrider frem. Flere nøgledatoer nærmer sig, og oliepriserne kan svinge vildt i begge retninger de kommende uger.
