Bring med ny rekord og opfordring: hent dine pakker hurtigt

Af: Asger Risom

|

04/12/2024

forbrug
Shutterstock
Shutterstock
Den store julehandel presser pakkecentrene

Lige nu læser andre også

Black Week har igen i år vist sig som en travl tid for både butikker og pakkedistributører.

Bring håndterede 25 procent flere pakker i årets tilbudsuge sammenlignet med sidste år, og lørdag satte virksomheden ny rekord for flest pakker håndteret på én dag.

Det skriver Bring i en pressemeddelelse.

Nye rekorder i pakkemængder

I dagene efter Black Friday håndterer Bring op til fire gange så mange pakker som på en almindelig dag.

Ifølge Matilda Adelborg, pressechef hos Bring, slog virksomheden i år rekorder både lørdag og tirsdag efter Black Week:

"I dagene efter Black Friday håndterer vi fire gange så mange pakker som vi gør på en almindelig dag. I år har vi slået nye rekorder i antal pakker både lørdag og tirsdag. Det betyder at der er store mængder pakker på vej til landets udleveringssteder," fortæller Adelborg.

Lørdagens pakkemængder var hele 26 procent højere end på samme dag sidste år, og med julehandlen i fuld gang forventes endnu flere pakker at ramme udleveringsstederne i de kommende uger.

Hent pakkerne løbende

For at sikre, at pakkeflowet forløber gnidningsfrit, opfordrer Bring til, at modtagerne henter deres pakker løbende:

"For at det hele skal forløbe glat, opfordrer vi modtagerne til at hente sine pakker så hurtigt som muligt. Vi ved, at mange venter på flere pakker og gerne vil hente dem alle samtidig – men vi vil gerne opfordre til, at man henter pakkerne løbende, efterhånden som de ankommer til udleveringsstedet," siger Adelborg.

Undgå kø ved afhentning

De fleste henter pakker i de travle timer mellem klokken 16 og 18.

For at undgå kø kan du tjekke Brings app, som viser, hvornår der er færrest mennesker ved dit udleveringssted.

Ved at vælge tidspunkter med mindre pres kan du spare tid og undgå trængsel.

Med rekordstore pakkemængder og travle udleveringssteder er det vigtigt at planlægge afhentningen – både for din egen og andres skyld.

Anbefalet til dig