Nyheder24.dk
Forside forbrug Dansk Folkeparti raser mod Mette Frederiksen: “Det haster”

Dansk Folkeparti raser mod Mette Frederiksen: “Det haster”

Dansk Folkeparti raser mod Mette Frederiksen: “Det haster”
Wikimedia Commons/Shutterstock/red.

Presset fra DF vokser i jagten på en løsning

Konsekvensen ved de stigende brændstofpriser begynder nu for alvor at ramme virksomheder og kunder direkte.

Et dansk vognmandsfirma har ifølge B.T. nu indført et særligt tillæg på grund af de stigende brændstofpriser efter at udgifterne til diesel er stukket helt af.

På lidt over en måned er prisen steget fra omkring 13 kroner til over 17 kroner per liter.

Regningen sendes videre

Når transporten bliver dyrere, bliver alt andet det også. Virksomhederne kan ikke længere absorbere stigningerne og sender derfor regningen videre til kunderne.

Det har fået flere politikere til at reagere kraftigt. Især fra Dansk Folkeparti lyder kravet, at der skal handles hurtigt for at få priserne ned.

“Når et vognmandsfirma sender tillæg for de stigende priser ud til kunderne viser, at det virkeligt haster med at få gjort noget ved priserne for benzin og diesel,” lyder det fra Peter Kofoed til B.T.

Flere partier foreslår nu at sænke afgifterne markant. Nogle vil også reducere momsen for at give danskerne en hurtig økonomisk lettelse.

Politisk uenighed bremser handling

Men der er langt fra enighed på Christiansborg.

Socialdemokratiet vil først tage stilling, når en ny regering er på plads. Det møder kritik fra flere sider, som mener, at situationen kræver handling her og nu.

Andre partier peger i en helt anden retning og ønsker i stedet at skubbe danskerne væk fra benzin og diesel og over mod elbiler.

Resultatet er politisk stilstand, mens priserne fortsætter opad.

Hverdagen bliver dyrere

Konsekvenserne kan hurtigt brede sig. Når transport bliver dyrere, påvirker det både varer, leverancer og almindelige forbrugere.

Og med udsigt til fortsat uro på de globale energimarkeder er der ikke meget, der tyder på, at priserne falder foreløbig.

Ads by MGDK