En voksende gruppe danskere slutter sig til Facebook-fællesskabet "Boykot varer fra USA", mens dagligvaregiganten Salling Group – som ejer Netto, Føtex og Bilka – nu vil gøre det lettere for kunderne at vælge europæiske produkter. Men spørgsmålet er, om en boykot af amerikanske varer reelt gør en forskel.
Symbolsk handling eller reel effekt?
Ifølge Jens Ladefoged, lektor i international politik ved Københavns Universitet, er Danmarks samlede økonomiske indflydelse begrænset, da vi kun udgør mellem én og to procent af det europæiske marked.
"Vi er en stærk økonomi, men vi er og bliver små. Samlet set er vores indflydelse forsvindende lille," siger han til B.T.
Det betyder dog ikke, at en boykot er helt uden effekt. Ladefoged peger på historiske eksempler, hvor forbrugere har spillet en afgørende rolle.
"Boykot af sydafrikanske varer i 1980'erne var med til at lægge pres på apartheidstyret, og slaveriet i 1800-tallet blev delvist udfaset, fordi folk nægtede at købe sukker produceret af slaver," forklarer han.
USA’s egen historie med boykot
Ironisk nok blev USA selv uafhængigt som følge af en boykot. "The Boston Tea Party", hvor amerikanerne nægtede at købe britisk te, spillede en afgørende rolle i den amerikanske uafhængighedsbevægelse.
I nyere tid har boykotter dog ofte haft størst konsekvenser for enkelte virksomheder, der er blevet ramt af forbrugernes fravalg.
Kan en boykot af USA gøre en forskel?
Ifølge Ladefoged kan den aktuelle boykot potentielt få en vis betydning, fordi den er blevet en transnational bevægelse.
"Når vi ser, at det breder sig fra Canada til Europa og England, kan det sagtens vise sig at få en effekt," vurderer han.
Om det bliver en afgørende faktor i handelsrelationerne mellem USA og Europa, er dog fortsat usikkert.
