Denne øl gik til 3500 kroner flasken: Nu drømmer lille bryggeri om dette

Af: Mie M.B

|

19/02/2024

forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Drømmene er store for det lille danske bryggeri

Lige nu læser andre også

I Aabenraa blomstrer iværksætterånden. Nye tal viser at flere end nogensinde før starter deres egne virksomheder op i kommunen. Et af de seneste skud på stammen er Henrik Hansen og hans virksomhed Frisk Bryg, der sælger øl med 3D-printede dødningehoveder. De kombinerer humor og fortælling i deres øl, og det har indtil videre givet dem stor succes. Henrik Hansen udtaler: "Det går helt fantastisk. Det er udfordrende, men vi har en fantastisk opbakning." Det fortæller han til TVSyd.

Ifølge en analyse fra Dinero, der laver regnskabsprogrammer til små virksomheder, steg antallet af nye virksomheder i Aabenraa med 36% fra 2022 til 2023, den næsthøjeste stigning i landet.

Business Aabenraa tilskriver denne succes til en stærk støttestruktur for iværksættere. Erhvervskonsulent Michael Dinesen siger: "Den hjælp, vi tilbyder, virker."

Frisk Bryg er et eksempel på, hvordan denne støtte har været afgørende. De startede fra bunden og fik hjælp fra Business Aabenraa til at udvikle deres forretning. De har fokuseret på at skabe en unik profil med hver øl og bruger QR-koder på deres etiketter til at dele historier på YouTube. En af deres mere kendte øl blev på en auktion i Aarhus solgt til 3500 kroner for den første flaske. Øllen hedder Sloe Death og er brygget på slåenbær. Dertil kommer den i en kreativ emballage bestående af 3D printet kranie og en bodybag.

Mens Henrik Hansen stadig har sit job som rådgiver i kommunen, drømmer han om at gøre ølbrygning til sin fuldtidsbeskæftigelse.

Foto: eng.whisky.dk/produkt

Anbefalet til dig