Godt nyt: Efter lang tids nedgang er denne fødevare blevet populær igen

Af: Mie M.B

|

09/02/2024

forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter en periode med krig, pandemi og inflation er denne fødevare nu atter på vej retur

Lige nu læser andre også

Efter en periode med nedgang i forbruget af økologiske fødevarer ser det nu ud til, at danskernes appetit på øko-produkter er på vej op igen. Dette sker i kølvandet på de generelle prisstigninger på fødevarer, der har tvunget mange forbrugere til at justere deres indkøbsvaner. En ny rapport fra analysevirksomheden Kauza viser, at øko-andelen af det samlede fødevaresalg, efter at være faldet fra lidt over 14 procent i starten af 2023 til 11,5 procent gennem årets første ni måneder, oplevede en opsving til næsten 12 procent i årets sidste kvartal. Det skriver Dagligvarehandlen.

Det er lovende tegn for de økologiske fødevarer, som har været under pres fra flere sider, herunder coronapandemien, inflation, krig og generel økonomisk usikkerhed. "Vi ser nu tegn på, at forbrugerne igen begynder at prioritere økologiske varer højere, til trods for at de har været nødt til at trappe ned og fokusere på prisvenlige alternativer det seneste stykke tid," siger Carsten Ahrenfeldt, markedschef hos Økologisk Landsforening.

Prisstigninger på økologiske fødevarer, der i fjerde kvartal af 2023 var 16 procent højere end året før, samt en ændret forbrugeradfærd, hvor især familier med yngre børn og ældre par uden børn igen køber flere økologiske produkter, bidrager til denne positive udvikling. Gennemsnitligt indeholder indkøbskurven nu 3,3 økologiske varer per handel, med mejeriprodukter og frugt og grønt som de mest populære kategorier.

Anbefalet til dig