James Price ser grim tendens i supermarkedet: Når det er blevet så dyrt, så rammer det altså

Af: Lucas Andreas

|

19/08/2024

forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den garvede Tv-kok ser en bekymrende udvikling.

Lige nu læser andre også

Der er helt sikkert mange danskere, der godt kunne tænke sig at få lidt flere penge mellem hænderne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at flere danskere har haft problemer med at få enderne til at hænge sammen, særligt efter de voldsomt stigende priser på basale fødevarer.

Priserne på dagligvarer har nået nye højder, og det er også noget, tv-kokken James Price har bemærket.

Tal fra juli viser, at fødevarepriserne har været stigende i fem måneder i træk og nu er på det højeste niveau nogensinde.

James Price udtrykker sin bekymring i B.T.s podcast Spar Kassen, hvor han bemærker, hvordan basale fødevarer, som tidligere var betragtet som billige og fyldige, nu er blevet dyre.

"Jeg synes, at grøntsagerne for eksempel er steget meget i pris. Før sagde man ellers, at kartofler, porrer, løg og sådan noget jo ligesom var fyldet i ens madret, og så kunne vi altid drosle lidt ned på kødet og luksusvarerne. Men når det sådan basisagtige er blevet så dyrt, så rammer det altså," udtaler han og understreger, at prisstigningerne har ramt bredt.

B.T. har forholdt Salling Group, som står bag kæder som Føtex, Bilka og Netto, til stigningerne.

Deres pressekonsulent, Christoffer Green Sørensen, fremhæver over for avisen, at de arbejder hårdt for at sikre de bedste priser for kunderne, men udfordringen med leverandørpriser gør det vanskeligt at holde priserne nede.

Med rekordhøje priser på dagligvarer er der nok mange, der går og håber på snarlige prisfald.

Sikkert er det i hvert fald, at det nuværende prisleje tærer på privatøkonomierne landet over.

Anbefalet til dig