Kan fordoble prisen: Husk dette, når du skal have nyt pas igen

forbrug
Foto: Shutterstock.com
Det er allerede dyrt nok at få lavet et pas, så du vil ikke have skruet prisen yderligere op.

Lige nu læser andre også

Det er sommerferie, og det betyder, at danskere i tusindvis drager til udlandet for at nyde lidt velfortjent tid væk fra hverdagens stress og jag.

Hvis du nogensinde har prøvet at få lavet et nyt pas, ved du også, at det kan være en bekostelig affære. Faktisk koster det i dag omkring 1000 kroner, hvis man skal have lavet et nyt pas, hvis man får taget billedet på borgerservice (prisen på selve passet er 891 kroner).

Men hvad de færreste måske ved er, at den pris kan blive fordoblet, hvis du ikke har alt det med, du skal have - og nej, det er ikke et velegnet pasfoto, vi taler om her.

Husk det

Hvis du ikke medbringer dit senest udstedte pas, bliver prisen på det nye pas nemlig markant anderledes.

Når du modtager kvitteringen på din tid hos borgerservice er der nemlig en boks med en opsummering af, hvor du skal være hvornår, men nedenunder står der noget andet.

"Medbring dit senest pas, ellers fordobles prisen på for det nye pas."

Jep, hvis du ikke husker at tage dit senest udstedte pas med, ender du med at skulle af med knap 1800 kroner for et nyt pas!

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Privat

Gælder overalt

Ovenstående screenshot er taget fra en kvittering til at få lavet et nyt pas i Aarhus Kommune, men hvis man kigger nærmere på borger.dk, fremgår det tydeligt, at reglen faktisk gælder i hele landet.

Og en vigtig detalje i den forbindelse er, at det ikke er nok, at du bare har det gamle pas med - det må nemlig heller ikke være ødelagt.

På borger.dk står der følgende:

"I tilfælde, hvor du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller hvis passet fremvises i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning, fordobles prisen (2024) for udstedelse af pas til: Børn 0-11 år: 300 kr. Børn 12-17 år: 362 kr. Personer 18 år - folkepensionsalderen: 1.786 kr."

Anbefalet til dig