Kims Chips melder ud: Dropper populære varianter

Af: Mie M.B

|

21/05/2025

forbrug
Genrefoto. Foto: Shutterstock
Genrefoto. Foto: Shutterstock
De har solgt millioner af disse varianter - nu er det slut

Lige nu læser andre også

Hvis du havde håbet på en ny omgang Kims Chips Battle, kan du godt skyde drømmen ned med det samme. Kims lukker og slukker nemlig permanent for den populære og omdiskuterede kampagne, der tidligere har solgt millioner af chipsposer og vundet reklamepriser – men også tændt en mediestorm af kritik. Det fortæller DR.

En marketinggigant bliver lagt i graven

Det var en salgssucces uden lige, da influencere dystede mod hinanden i at lave og sælge deres egne chipsvarianter. Men efter massiv kritik fra både Forbrugerrådet Tænk og branchen selv, vælger Kims’ ejere, Orkla, nu helt at droppe formatet.

"Vi havde jo den sag med Kims Chips Battle sidste år, som medførte en kæmpestor debat – også hos os selv. Og vi lavede en del om på baggrund af det. Så vi har lært enormt meget," udtaler kommunikationschef Kim Ege Møller til DR Nyheder.

Børn som målgruppe udløste rød alarm

Kritikken handlede især om, at kampagnen brugte influencere med mange følgere blandt børn og unge til at markedsføre usunde snacks. Forbrugerrådet mente, at det stred mod retningslinjerne, og Kims blev anklaget for at ”stoppe chips ned i halsen på børn”. Siden blev der indført aldersbegrænsning på reklamerne – men skaden var sket.

Nyt fokus: Musik og fællesskab

I stedet for chipsdueller går Kims nu nye veje og samarbejder med DJ’en Martin Jensen. Den kommende kampagne har ifølge Orkla fokus på musik, fællesskab og festivalkultur – stadig rettet mod unge, men i en anden kontekst.

Hvor meget den seneste chips battle endte med at sælge, vil Orkla ikke afsløre. Men det forventede salg lå ifølge dem selv til en fordobling på flere parametre.

Anbefalet til dig