Instantkaffe kan smage og opfører sig utrolig forskelligt, alt efter hvilket brand man skovler op i sin kop. En kvinde besluttede sig for at teste fem forskellige mærker, bl.a. fra Lidl, og har delt sine erfaringer i en artikel bragt af The Telegraph & Argus.
Kaffe-entusiasmen er vokset blandt befolkningen, og selvom mange er hoppet på de malede bønner og store kaffemaskiner i de almindelige danske hjem, så er instant kaffe en udødelig go-to, man ikke må gå ned på. Men hvilke brand er så det bedste? Det forsøger hun at give svar på her.
Da fire af de nævnte mærker i artiklen er udenlandske og ikke kan købes i Danmark, er de udeladt i denne artikel, men kan naturligvis findes ved et klik på linket. I stedet har vi fokuseret på hendes vurdering af den kaffe, man kan få herhjemme.
Uden sukker eller sødestof prøvede hun kafferne med og uden mælk og drak vand mellem hver ny slurk for ikke at forvirre smagene med hinanden.
Med en af de billigste priser var hun meget i tvivl om, hvordan Lidls Bellarom Rich Roast kaffe ville klare sig mod de øvrige dyre mærker, og førstehåndsindtrykket var da heller ikke meget at råbe hurra for - pulveret lugtede billigt og slet ikke af kaffe. Anderledes blev oplevelsen dog, da det kom til smagen, der både var rig og rund. Smagen blev dog hurtigt tyndet ud af mælken.
Konklusionen på hendes smagstest var, at Lidls produkt ikke var det bedste, men at det til prisen ville klare sig ganske udmærket hos en person, der måske foretrak sin kaffe mildere og sødere end hende selv.