Lidl har tilbud på hakket oksekød: Men læs lige det med småt

Af: Mie M.B

|

18/06/2025

forbrug
Harry Wedzinga / Shutterstock.com
Harry Wedzinga / Shutterstock.com
Shrinkflation har ramt forsiden i Lidl

Lige nu læser andre også

Du står med en pakke i hånden og tænker, at prisen faktisk virker rimelig. 32 kroner for hakket oksekød? Det lyder jo ikke helt galt. Men så kommer detaljen, som ændrer det hele: pakken vejer kun 350 gram.

Lidl præsenterer netop nu tilbuddet i deres nyeste tilbudsavis – og det er ikke prisen, men mængden, der skaber debat. For Lidl Plus-medlemmer koster pakken 32 kroner, men kun ved køb af maks tre styk. Derefter er prisen 39 kroner – samme beløb som for kunder uden medlemskab.

Tilbuddet gælder fra den 22. til 28. juni, og placeringen på forsiden af tilbudsavisen vidner om, at Lidl mener, det er noget særligt. Men virkeligheden er, at fænomenet shrinkflation igen har ramt – og denne gang lige midt i køledisken.

Kødet ser ud, som det plejer, og emballagen snyder ikke øjet. Men gramvægten er tydeligt lavere end det, mange forbrugere forventer. For år tilbage var 400 eller 500 gram standard. Nu får man mindre for samme penge – eller endda mere.

Kiloprisen lander på cirka 91 kroner for Plus-medlemmer og 111 kroner for ikke-medlemmer, hvis man regner efter. Derfor er det værd at tjekke prisskilte grundigt – og måske overveje større pakker eller andre varianter, der giver mere værdi.

Shrinkflation er ikke nyt, men det rammer mere og mere synligt, og mange forbrugere føler sig taget ved næsen. Det handler ikke kun om kroner og ører – men om tillid og ærlighed i markedsføringen.

Anbefalet til dig