Lidl indfører nyt tiltag mod madspild: Fjerner dette fra eget brand

Af: Mie M.B

|

15/12/2023

forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kæden håber at afhjælpe det stigende madspildsproblem blandt almene husstande.

Lige nu læser andre også

Fra december vil Lidl fjerne ‘Sidste salgsdato’ fra deres egne mælkeprodukter og i stedet benytte ‘Bedst før’. Det samme vil de gøre med deres yoghurt fra starten af 2024.

Lidl håber med denne handling at opfordre deres kunder til at lytte mere til deres egen vurdering af produktet frem for at skele til en dato på emballagen i forhold til at bedømme om produktet kan indtages. Mælk og yoghurt, der har været opbevaret korrekt og som ikke lugter eller ser grynet ud, er sikkert at spise. Det skriver foodmanufacture.

Indkøbschef ved Lidl GB, Richard Inglis, udtaler: “I Lidl ved vi at en masse udmærket mælk og yoghurt bliver smidt ud på grund af datoen. Det giver derfor god mening at skifte til ‘Bedst før’ sådan at forbrugerne kan bruge deres egen sunde fornuft til at vurdere om mælken eller yoghurten er god nok til at spise.”

Han fortæller også at kæden har en lang tradition for at reducere madspild og at dette skridt blot er det næste i Lidls forsøg på at afhjælpe husstande med at bekæmpe dette.

Lidl er en af de seneste af en række kæder der fjerner deres ‘Bedst før’ datoer fra mejeriprodukter. Den første kæde var den engelske kæde Morrisons, der begyndte på det allerede i starten af 2022 og i stedet opfordrede forbrugerne til at ‘lugtteste’ deres åbne mælk og dermed selv bedømme.

Leverandører for mad og fødevarer, herunder bl.a. Arla, underskrev sidste år et initiativ om at gå væk fra ‘Bedst før’ mærkerne i en fælles indsats overfor forbrugerne til selv at vurdere om produktet kan drikkes eller spises - når det vel at mærke stadig er sundhedsansvarligt.

Anbefalet til dig