Populær vare skal stige til det dobbelte i pris: Kommer til at ramme disse danskere

Af: Mie M.B

|

07/05/2025

forbrug
Foto: Privat
Foto: Privat
I dag bliver produkterne solgt i over 7000 butikker - det tal skal også reduceres

Lige nu læser andre også

Regeringen har sat kurs mod et opgør med den udbredte tilgængelighed af tobak og nikotinprodukter. Et nyt forslag, der indgår som en del af den kommende kræftplan fem, har som mål at reducere antallet af salgssteder for at beskytte især børn og unge mod afhængighed. Det fortæller TV 2.

Sundhedsminister Sophie Løhde forklarer, at der i dag er alt for få restriktioner på, hvor og hvordan tobak og nikotin må sælges. I dag forhandles produkterne i omkring 7.000 butikker på landsplan, men det tal skal ifølge regeringen markant ned – hvordan og hvor meget, skal en ny analyse nu undersøge.

Blandt mulige tiltag nævnes tobakslicenser, begrænsede åbningstider og specifikke godkendte butikker. Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil færre salgssteder føre til færre køb – og dermed færre kræfttilfælde. Direktør Jesper Fisker opfordrer til så stor en reduktion som muligt.

Men ikke alle er enige. Hos Nærbutikkernes Landsforening advarer formand Jesper Lundberg om, at færre salgssteder kan føre til øget sortbørshandel og grænsehandel. Han mener, at løsningen i stedet ligger i mere effektiv kontrol, særligt online.

Sundhedsministeren åbner dog også for muligheden for højere afgifter, som en del af en bredere indsats. Kræftens Bekæmpelse ønsker eksempelvis cigaretpriser på op mod 120 kroner per pakke – en fordobling af dagens niveau.

Professor Charlotta Pisinger fra Syddansk Universitet peger på international forskning, som viser, at høj pris og lav tilgængelighed har dokumenteret effekt på unges forbrug. Hun foreslår endda et totalt forbud mod salg.

Regeringens forslag er en del af en større strategi for at reducere antallet af rygere. Ifølge Sundhedsstyrelsen ryger 800.000 danskere stadig – svarende til 17 procent af befolkningen – og hvert år dør omkring 16.000 af tobaksrelaterede sygdomme.

Anbefalet til dig