Pricerunner har talt: Denne julegavekategori er den mest populære

Af: Mie M.B

|

19/12/2023

forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Gaveønskerne er særligt præget af denne tendens

Lige nu læser andre også

Merchandise-maskinen lever i bedste velgående, særligt denne jul. Ifølge servicen Pricerunner, der sammenligner priser på produkter,  ses en tydelig tendens på at børnenes julegaver er kraftigt påvirket af det de ser og spiller på deres ipad og på tv’et

Forbrugeranalytiker hos PriceRunner, Katrine Barslev, udtaler til SE og HØR: "Danske børn er vilde med legetøj, der udspringer af tv- eller streaming-serier. Det gælder for eksempel for Gabby's Dollhouse og Lego Friends, som de kan se på tv'et og derefter lege med selv."

Disse typer legetøj er også dem, som flest søger på i december måned, ifølge søgeaktivitet fra 1. til 11. december. PriceRunner oplever, at legetøj er den mest populære kategori lige nu, da folk er i fuld gang med at købe julegaver.

Men det er ikke kun børn, der er glade for legetøj, da voksne med barnlige sjæle også har legetøj på deres ønskeliste. Katrine Barslev nævner en anden populær tendens: "En anden populær tendens er, at Lego har fået stor succes med deres Icons serie, hvor man bygger mere avancerede modeller. Det henvender sig i lige så høj grad til teenagere eller voksne, der elsker Legos legende univers."

Derudover er elektronisk legetøj også i høj kurs, såsom 'levende' dyr, som børnene skal passe og pleje. 

Anbefalet til dig