Butikkerne bugner af produkter, der markedsfører sig med sundhedsfremmende påstande, men et nyt opgør med fødevareindustrien viser, at disse varer ofte indeholder mere sukker end cola, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt forbrugerne bliver vildledt. Forbrugerrådet Tænk kræver nu politisk handling for at beskytte forbrugerne mod den misvisende markedsføring. Det skriver TV 2.
Eksemplerne på vildledende sundhedspåstande er mange. En smoothie fra Innocent, der præsenterer sig med et højt vitaminindhold, påstår at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Men smoothien indeholder faktisk 11 gram sukker per 100 gram – næsten lige så meget som en Coca-Cola, der indeholder 10,6 gram. Maja Effersøe Khan, politisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, påpeger, at sådanne produkter får forbrugerne til at tro, at de træffer sunde valg, selvom de ikke er det.
Anne Tjønneland, professor på Københavns Universitet, understreger, at smoothies og juices ofte mangler de sunde fibre, som findes i hele frugter, hvilket betyder, at sukkeret hurtigt optages i blodet, hvilket kan føre til hurtigere blodsukkerstigninger. Problemet er især udtalt for børn, som drikker produkter med sundhedspåstande som "immunsupport", men som i realiteten indeholder lige så meget sukker som sukkerholdige sodavand.
Ligeledes er der kritik af morgenmadsprodukter som Nesquick, der markedsfører sig med et højt indhold af fuldkorn, men som indeholder 22,5 gram sukker per 100 gram. Forbrugerrådet Tænk advarer om, at forbrugerne ofte tror, de køber sunde produkter, men ender med at få sukkerholdige fødevarer, der ikke giver den ønskede sundhedseffekt.
Mangler du vitaminer i kosten?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Der er også kritik af produkter som isen Mango/Lime fra Underground, der markedsføres med "high fibre" og "no added sugar". Selvom produktet indeholder kunstige sødestoffer og farvestoffer, giver markedsføringen et indtryk af, at det er sundt, hvilket ifølge eksperter ikke er tilfældet.
Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet, kritiserer den nuværende lovgivning og den manglende politiske vilje til at ændre reglerne, som skulle sikre, at fødevarer, der markedsføres med sundhedspåstande, faktisk lever op til kravene. Selvom EU i 2009 lovede at indføre ernæringsprofiler for at regulere sundhedsanprisninger, er reglerne stadig ikke trådt i kraft, hvilket har givet fødevareindustrien frihed til at markedsføre usunde produkter som sundhedsprodukter.
Schaldemose opfordrer EU til at stoppe sundhedsanprisninger helt, hvis producenterne ikke kan dokumentere, at deres produkter rent faktisk er sunde.
