Rema 1000 og Salling Group har allerede indført dette: Nu bønfalder organisation Coop om at følge trop

Af: Mie M.B

|

14/02/2024

forbrug
Foto: Anima/Presse
Foto: Anima/Presse
Coop har ikke været helt så hurtigt med på denne bølge, som andre butikskæder

Lige nu læser andre også

Irma blev i 2022 den eneste kæde i Coop der stoppede salget af turbokyllinger. Kæden ønskede dengang ifølge direktør Jan Larsen at gå forrest. Nu lukker Irma og Anima frygter, at det vil føre til at endnu flere kyllinger skal lide, da alle andre kæder i Coop sælger turbokylling.

Anima beder i dag Coop være barmhjertige og droppe turbokyllinger. Foreningen uddeler mærkater til Irmas kunder med teksten “Coop, stop breaking my heart”.

"Vi ved, at mange er kede af at Irma lukker. Men skal lukningen af Irma virkelig også betyde,
at Coop vil fastholde et pinligt lavt ambitionsniveau for bedre dyrevelfærd og ansvarlighed for resten af koncernen?
spørger Animas kampagneleder Thorbjørn Schiønning i en pressemeddelelse og fortsætter. “Vi taler om kyllinger, der vokser så hurtigt, at deres organer og hjerter simpelthen går i stykker. Jeg synes Coop skulle åbne deres hjerte og vise lidt medfølelse, for det er virkelig barske forhold, som man byder dyrene.”

Vild vækst giver pludselig hjertedød
Blandt de sygdomme turbokyllinger kan rammes af pga. for hurtig vækst er det såkaldte ‘Sudden Death Syndrome’. Når det rammer, dør kyllingerne pludseligt af hjertestop. Forskere mener, at lidelsen skyldes en kombination af dårlige forhold, stress og hurtig vækst, hvor de økonomisk vigtige dele af kyllingen vokser hurtigere end de vitale organer.

“Når jeg ser på de danske supermarkeder, så må Coop faktisk regnes som nummer sjok, når det gælder dyrevelfærd for kyllinger”.
siger TS og fortsætter:  Kæder som Salling Group og Rema 1000 har allerede handlet og Coop synes alle andre end dem skal løse problemet”, udtaler Thorbjørn Schiønning, kampagneleder i Anima.

En anden alvorlig lidelse, der også er knyttet til høj vækst, er ascites eller bugvattersot, hvor lungerne ikke kan følge med iltforbruget i den hurtigt voksende krop og der opstår forhøjet blodtryk, vejrtrækningsbesvær og væske i bughulen eller omkring hjertet. Ifølge forskellige opgørelser lider mellem 1% og 5% af slagtekyllinger af denne tilstand, hvor kyllingerne enten bukker under (1-2%) eller lever med kraftig forringet velfærd grundet syndromet.

Anbefalet til dig