Nyheder24.dk
Forside forbrug Skete i går: Over 100 varer er nu nedsat permanent

Skete i går: Over 100 varer er nu nedsat permanent

woman,kvinde,shopping,indkøb
Shutterstock.com

Først var det frugt og grønt. Nu gælder det økologi

Lige nu læser andre

Indkøbsturen kunne fra i søndags føles lidt lettere for pungen. Lidl melder ud, at priserne på over hundrede økologiske produkter sænkes permanent i samtlige 167 butikker fordelt over hele landet. Det fortæller migogaarhus.

Og det handler ikke kun om et enkelt æble eller en pose gulerødder, men om et bredt sortiment af både friske varer og basisvarer.

Ifølge kæden skal initiativet gøre det billigere og mere tilgængeligt for forbrugere at vælge økologi i hverdagen.

Frugt og grønt fylder godt i det nye prisskilt med blandt andet bananer, løg, æbler og gulerødder på listen. Dertil kommer populære basisvarer som smør, havregryn og tomatsauce.

Flere skal kunne vælge økologi uden at gå fra hus og hjem

Særligt produkter fra Madværket, Lidls eget mærke med danskproducerede hverdagsvarer, er omfattet.

Læs også

Her samles økologiske varer fra danske leverandører under ét navn, og mange af dem får nu et mærkbart prisfald.

Tiltaget kommer efter tidligere prisnedsættelser i oktober og november, hvor over hundrede og halvtreds hverdagsvarer blev sat ned.

Denne gang er det økologien, der står for tur. Ifølge administrerende direktør i Lidl Danmark, Georgios Tokatlis, handler det om at tage ansvar:

“Hvis flere skal vælge økologi og mere frugt og grønt, skal prisen ned. Det ansvar tager vi på os uden at gå på kompromis med kvalitet.”

En stikpille til regeringen

Initiativet falder også i tråd med Lidls engagement i den politiske debat om differentieret moms på frugt og grønt.

Læs også

Her har kæden længe peget på prisen som en barriere for sundere valg. Indtil en politisk løsning lander, vælger Lidl at handle i butikken med lavere priser som kan mærkes fra søndag.

Ads by MGDK