Supermarkedernes psykologiske tricks: Læg mærke til disse detaljer næste gang du handler ind

forbrug
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er de færreste, der kender til alle disse tricks.

Lige nu læser andre også

Du er sikkert allerede godt klar over, at supermarkeder er indrettet til at få dig til at købe mest muligt.

Selvom det kan virke placeringerne af diverse produkter kan virke tilfældige, så er der ikke noget, der ikke er gennemtænkt.

Stort set alle beslutninger er truffet for at øge salget - og det starter lige fra det øjeblik, du træder ind i butikken.

Det skriver Reader.

Du har nok bemærket, at du i stort set samtlige dagligvarebutikker bliver mødt af frugt og grøntsager; og det er mere snedigt end som så.

For efter du har lagt et par sunde ting ned i indkøbsvognen, er du mere tilbøjelig til at komme lidt søde sager i vognen også.

Men overvejelserne stopper ikke der.

Basale produkter, som alle køber, herunder mælk, pasta, æg og ris er ofte placeret i butikkens fjerneste hjørner. Det tvinger kunderne til at passere et hav af fristelser - fra snacks til slik - på deres vej mod disse dagligvarer.

Således bliver shoppingturen ofte længere og mere indbringende for supermarkedet.

Noget andet, supermarkederne gør, er, at supermarkederne af og til rykker rundt på tingene i butikken. Ved at ændre placeringen af varer tvinges kunder til at søge igennem butikken for at finde det, de har brug for, hvilket øger sandsynligheden for impulskøb markant.

Disse metoder, som flere anser for at være uetiske, sikrer, at kunderne bliver præsenteret for nye produkter, de ellers ikke ville have overvejet.

Så næste gang du lægger turen forbi din lokale Rema 1000, Netto, SuperBrugsen eller lignende, kan du prøve at lægge mærke til, om de benytter sig af ovenstående 'tricks'.

Anbefalet til dig