Bliv klar til foråret og sommeren: Begynd at forspire disse grøntsager allerede nu

Af: Mie M.B

|

18/01/2024

Have
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Januar er ideel for forspiring af disse sorter

Lige nu læser andre også

Selvom det kan være svært at få øje på i alt det sne, der ligger over hele landet, og trods at termometeret langt fra er i plus på kontoen, så er der faktisk ikke så lang tid til foråret. For dem, der ønsker en flyvende start på køkkenhave eller blomsterbed, er forspiring nøglen til succes. Til at komme godt i gang deler have- og livsstilsmagasinet Isabellas deres trin for trin fra det øjeblik, de små frø rammer jorden, til du kan beundre farvestrålende planter udendørs.

For at sikre tidlig blomstring eller høst er forspiring afgørende, især for planter, der ikke naturligt hører til vores klima, som fx artiskok og chili. Selv sommerblomster som pelargonie, petunia og heliotrop kræver forspiring for at blomstre om sommeren. Følg altid anvisningerne på frøposen nøje.

Enkel start på forspiringen

Brug enkle redskaber som bakker, potter eller hjemmelavede spirepotter af avispapir eller mælkekartoner. Sørg for at bruge så- og priklemuld beregnet til såning for at undgå besvær med næringsholdig jord. Husk at så frøene med korrekt afstand, og at hold jorden let fugtig.

Vigtige trin i forspiringsprocessen

Placér potterne i et minidrivhus eller dæk dem med plastik eller glasklokke. Undgå at lukke for tæt – for meget fugt kan få frøene til at rådne. Stil dem lyst, men undgå direkte sol. Sørg for udluftning, og vær opmærksom på behovet for ompotning, især når planterne udvikler sig. Hvis du er fan af sodavand, kan du klippe toppen af flasken af og skrue låget af. Dermed har du et lille minidrivhus med udluftning i toppen.

Hvornår og hvordan forspirer du?

At starte i januar er måske lige tidligt nok for de fleste grøntsager og krydderurter, men der er alligevel nogle afgrøder der er værd at starte på allerede nu. Det tæller bl.a. Chili, artiskokker og auberginer. Marts og april er mere velegnede til grøntsager som tomater og agurker. Se frøposen for præcise anvisninger. Når planterne har et-til-to blade, og kimbladene er udviklet, er minidrivhuset ikke længere nødvendigt.

Potning og prikling

Pot om, når planterne vokser og står tæt. Tag dem forsigtigt op og del dem, prikl rødderne, og plant dem i nye potter. Gentag potningen ved behov.

For de fleste forspiringer gælder det at du kan plante ud så snart nattefrosten er omme.

Anbefalet til dig