Bør du fodre havens fugle om sommeren?

Af: Amalie L.

|

03/06/2024

Have
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mange er i tvivl om, man bør fortsætte med at fodre fuglene i haven, når sommeren kommer.

Lige nu læser andre også

Vi kender alle den hyggelige følelse af at se småfuglene flokkes om vinterens foderbræt, men skal vi også give dem mad om sommeren? Diskussionen er velkendt blandt både fugleelskere og eksperter.

Naturschutzbund Deutschland (NABU) er ikke helt afklaret. De påpeger, at fodring af fugle om sommeren kan have både positive og negative virkninger, afhængigt af fuglearten.

Det skriver det tysk medie BR24.

Mens nogle arter vil nyde godt af de ekstra korn, kan andre - især trækfuglene, som lever af insekter - komme i klemme. Uden deres naturlige føde har ungerne nemlig svært ved at vokse.

For at afhjælpe dette problem kan man supplere med levende melorme, og hvis man ikke bryder sig om dette, kan man købe færdiglavet fodermix med hvor insekter er tilsat. 

Men vær på vagt: Større frø og nødder kan føre til dødelige tarmproblemer for de små unger, advarer NABU.

Haven kan også gøres til et fugleparadis uden at lægge ekstra fuglefoder ud. Plant hjemmehørende blomster, buske og træer, og lad en bunke grene og blade ligge til fuglene. Jo mere naturlig haven er, desto bedre trives både fugle og insekter.

Og husk hygiejnen! Sommerens varme giver gode betingelser for sygdomme. Foderpladsen skal derfor rengøres grundigt og ofte. 

Brug varmt vand og handsker - fuglelort kan gemme på ubehagelige bakterier og parasitter. Vil du undgå besværet, er foderautomater en god løsning, da de holder maden ren og tør.

Og glem ikke vandet! I sommerens varme har fuglene brug for friskt vand til at drikke og bade i. En gammel tallerken med vand er nok, men husk at rense den dagligt. Fuglene elsker at plaske og køle sig, og det kan måske holde dem fra at nuppe dine ribs og kirsebær.

Så om sommeren er det altså en balancekunst at hjælpe fuglene uden at skade dem, men med de rette forholdsregler kan din have blive et sommerparadis for fuglene.

Anbefalet til dig