Du behøver hverken dyre frøblandinger eller fine net med jordnødder for at gøre en forskel.
Hvis du har en pose pasta liggende, kan du faktisk hjælpe havens fugle – og især deres unger – gennem en af årets mest afgørende perioder.
Ifølge RSPCA er det netop nu i juni, at mange fuglearter stadig har unger i reden, som kræver ekstra energi og næring.
Og det behøver ikke koste dig en krone.
Organisationen opfordrer nu haveejere til at sætte almindelige madrester på fuglebordet, heriblandt kogt pasta.
Det skriver mediet Express.
Det er vigtigt, at pastaen er tilberedt – rå pasta kan være skadelig for fugle.
Ud over pasta nævnes også kogte ris, kartofler, ost, frugt og usaltede, hakkede peanuts som gode bud på fuglevenlig restemad.
Dog skal man være opmærksom på ikke at efterlade maden for længe ude, da det kan sprede sygdom.
RSPB har for nyligt midlertidigt fjernet flade fugleborde fra deres sortiment, netop på grund af risikoen for bakteriespredning via rester.
Mangel på insekter, forurening og klimaforandringer har gjort det svært for mange fuglearter at finde føde – især i yngletiden.
Derfor kan selv et simpelt fuglebord med lidt madrester gøre en mærkbar forskel. RSPCA skriver:
"Fugle elsker at spise: frugt – æbler, pærer og bløde frugter; egnede frø og korn – som nyjer, hirse, havre og solsikkefrø; jordnødder – de skal være usaltede, friske og må ikke indeholde aflatoksin (en gift forårsaget af skimmelsvamp) [...] madrester – kogt pasta, ris og kogte kartofler eller ost og rå, usaltet bacon-svær."