Hvis du har prøvet at vågne op til blomster med bidemærker eller salatblade, der er reduceret til stubbe, er du ikke alene.
Flere og flere haveejere tager nu sagen i egen hånd med en løsning, der hverken kræver gift eller fælder – men derimod et stykke helt almindelig sæbe.
Ifølge det amerikanske medie House Digest kan duften fra en sæbebar holde alt fra rådyr og harer til fugle og snegle på afstand.
Rådet er simpelt: hæng sæben op i haven, gerne på et hegn eller i en snor fra en gren, og lad den stærke duft gøre arbejdet.
"Jo mere gennemtrængende sæben dufter, desto bedre virker den," lyder det i videoen fra House Digest, som anbefaler at vælge stærkt parfumerede varianter for optimal effekt.
Metoden virker særligt godt mod rådyr, som ellers elegant hopper over hegn og forsyner sig i blomsterbedet.
Her kan sæbens duft være nok til at få dem til at vende om.
Tricket fungerer også i drivhuse eller krukker, hvor man vil holde insekter væk.
Sæben mister duft over tid, men det kan let genopfriskes ved at skrabe det yderste lag af.
Og med tanke på prisen – og hvor nemt det er – er det et husråd, der har vakt stor opmærksomhed.
For mange haveejere er det en lille ændring med stor effekt.
Og har du en ubrugt sæbe liggende, er det måske værd at give det en chance næste gang, bedene er under angreb.