Sneklædte haver kan være smukke at se på, men for mange haveejere vækker synet også bekymring.
Sne og is kan gøre alvorlig skade på planter, buske og træer, og ofte er det små handlinger, der gør den store forskel for at undgå skader.
Når sneen lægger sig tungt på grene og blade, risikerer du, at vægten knækker grene eller bøjer planter permanent.
Ifølge eksperter er løsningen enkel:
Fjern forsigtigt sneen fra dine planter med en blød kost eller hænderne.
Pas dog på isdækkede grene – her skal du holde fingrene væk.
"Forsøg ikke at fjerne isen, da det kan skade barken og ødelægge grenene yderligere," lyder rådet fra Greenhouse Stores ifølge Mirror.
Lad i stedet isen smelte naturligt.
Hvis uheldet allerede er sket, og grene er knækket, er det vigtigt at tage affære med det samme:
"Beskær beskadigede grene for at forhindre yderligere skader på barken," råder eksperterne.
Sørg for at bruge skarpe, rene redskaber, så beskæringen bliver præcis og skånsom for planten.
En anden ofte overset risiko om vinteren er frosten på græsplænerne.
At gå på frostbelagt græs kan knuse bladene og efterlade grimme pletter, når foråret kommer.
Hold dig til stierne for at beskytte græsset.
Har du glatte stier i haven, anbefales det at undgå traditionel vejsalt, som kan skade både planter og jord.
Brug i stedet sand eller fuglefrø for at skabe skridsikre områder uden at skade haven.
Med lidt omtanke kan du sikre, at din have forbliver sund og smuk – også når vintervejret viser sig fra sin barske side.