Fakta om muldvarpen vil overraske dig: Den er faktisk god for din have

Af: Mie M.B

|

21/05/2025

Have
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det ser frygteligt ud, men muldvarpen kan blive din ven i haven

Lige nu læser andre også

Er din græsplæne blevet forvandlet til en jordfyldt slagmark? Så er du langt fra alene.

Muldvarpeskud popper op overalt i denne tid, og selvom det ser kaotisk ud, er det måske ikke helt så slemt, som du tror. Ifølge havespecialist Marlene H. Nielsen fra Haveselskabet er det faktisk muligt at leve fredeligt side om side med den lille underjordiske gravemaskine. Det fortæller ALT.

Muldvarpen bor under jorden og skubber jorden op, når den anlægger sit gangsystem – det er de karakteristiske skud, vi ser på plænen. Men ifølge eksperten gør muldvarpen ikke skade på planterne. Den spiser nemlig ikke rødder, men lever af larver og regnorme. Med andre ord: den roder måske, men den river ikke noget op.

”Så det bedste råd, jeg kan give, er at acceptere muldvarpen og leve sammen med den. Du kan fx også bruge den jord, som den graver op – den er faktisk ret blød og lækker,” lyder det fra Marlene H. Nielsen, som foreslår, at jorden kan bruges som krukkemuld, hvis man blander lidt sand i.

Hvis du forsøger at slippe af med muldvarpen, åbner du i virkeligheden bare haven for, at en ny kan flytte ind. Den er nemlig territoriel og søger kun steder uden artsfæller. Katte kan dog fungere som naturlige skræmmere – og både muldvarpe og mosegrise bryder sig ikke om græsslåning og larm.

Er der tale om en mosegris og ikke en muldvarp, skal du være ekstra opmærksom: Mosegrisen gnaver i planterødder, så hvis dine buske og grøntsager pludselig visner, er synderen formentlig ikke muldvarpen.

Anbefalet til dig