Fjern grønne pletter på terrassen: Du skal kun bruge den ene ting fra køkkenet

Have
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Er du træt af at kigge på grønne pletter på terrassen, så kan du glæde dig over, at de faktisk er nemme at fjerne.

Lige nu læser andre også

Solen er så småt begyndt at vise sig i Danmark, men for mange fremhæver den blot snavsede terrasser og stier efter en lang og trist vinter.

Du tænker sikkert allerede på grillfester, udendørs middagsselskaber eller bare at kunne slappe af i haven med en god bog. Men intet kan ødelægge det billede hurtigere end en terrasse dækket af slimet, grøn belægning.

Heldigvis har eksperter fundet et trick, der kan fjerne skidtet helt - og endda til en rigtig god pris. Men hvorfor bliver din terrasse egentlig grøn i første omgang?

De fleste fliseterrasser er porøse, hvilket betyder, at de let holder på små mængder vand. Når de bliver våde, kan alger begynde at vokse, hvilket til sidst giver din terrasse en sumpet, grøn farve.

Dette problem opstår ofte efter en lang vinter, da kolde og fugtige dage skaber ideelle vækstbetingelser for den vandelskende plante. Hvis din terrasse desuden er overdækket, øges risikoen, da alger trives i skygge. Det skriver det britiske medie Mirror.

Udover at være meget grimt at se på, kan en stor mængde alger også udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko. Plantens grønne tråde er ekstremt glat, hvilket betyder, at du risikerer et slemt fald, hvis du ikke passer på, hvor du går.

Endnu værre er det, når algevæksten nedbrydes, da det kan afgive en frygtelig stank. Lugten kan minde om rådne æg eller grøntsager og vil gøre det meget ubehageligt at sidde ude i haven. Så hvordan slipper du hurtigt af med problemet?

Der findes en simpel løsning

Heldigvis er løsningen ifølge eksperter på området meget enkel og kan findes i dit køkkenskab. En simpel metode er at bruge en blanding af lige dele blegemiddel og vand. Blegemiddel er et kraftigt kemikalie, der effektivt dræber uønsket bakterievækst.

Eksperterne fra Furniture Clinic anbefaler dog, at du er forsigtig ved brugen af blegemiddel:

"Man skal være forsigtig, da det kan skade planter, græs og dyreliv. Dog kan du sprøjte omkringliggende planter med vand inden påføring, så eventuelt overspray bliver fortyndet," siger de ifølge Mirror.

Dette trick er også godt for de personer, der gerne vil spare penge, da du sandsynligvis allerede har blegemiddel derhjemme. Hvis ikke, kan rengøringsmidlet købes billigt og nemt i de fleste danske supermarkeder.

Vær dog forsigtig, hvis alger er et tilbagevendende problem i din have. Furniture Clinic advarer om, at blegemiddel ikke er en god løsning på lang sigt på grund af de skadelige virkninger, det kan have på miljøet.

"Selvom det dræber algerne for nu, er det ikke en miljøvenlig løsning, og klorindholdet kan nogle gange ændre farven og udseendet på overfladen," lyder det.

Anbefalet til dig