Husejere advares: Denne handling kan gøre kæmpe skade

Af: Mie M.B

|

23/06/2025

Have
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I stedet bør man vælge løsninger der er mere sikre

Lige nu læser andre også

Sol, sommer og spirende ukrudt mellem fliserne er nærmest uundgåeligt. Men før der trykkes på gas og flamme, lyder advarslen klart og tydeligt fra Nordjyllands Beredskab: Lad ukrudtsbrænderen stå – den er en tikkende brandfare.

Advarslen kommer ikke ud af det blå. På landsplan forårsager ukrudtsbrændere omkring 375 brande hvert eneste år.

Det svarer til cirka ti procent af alle naturbrande i Danmark. Og særligt når sommervarmen kombineres med tør luft, er risikoen eksplosiv.

"Vi så allerhelst, at de ikke eksisterede," siger beredskabschef Per Vedsted til DR.

Han opfordrer til, at man lader flammerne blive slukket i garagen, især når vejret slår over i de tørre og varme perioder.

Hos haveejere møder anbefalingen blandede reaktioner.

Michael Buhelt fra Frederikshavn har helt droppet sin brænder – ikke af frygt, men fordi den elektriske version ikke fungerede.

Nu er det med fingrene. "Og det er da noget værre bøvl, men hvis man ikke er villig til bøvl, skal man ikke have en have," siger han.

Andre, som Kjeld Kristensen fra Hjallerup, bruger stadig ukrudtsbrænderen – dog med omtanke.

Hver anden uge får terrassen en tur, men aldrig i nærheden af huset, når det er tørt.

Beredskabet understreger, at hvis flammen alligevel tages i brug, kræver det forsigtighed.

Hold afstand til bygninger og tørt materiale, brug kun brænderen i fugtigt vejr og hav altid vand i nærheden.

Og så er det vigtigt at tjekke området grundigt efter brug – branden kan sagtens opstå med forsinkelse.

Anbefalet til dig